Tilbage til forsiden
Vine Hedvin Spiritus Øl Mjød Kaffe The Delikatesser Gavekort Erhverv Arrangementer Rengøringsprodukter
 
Domaine du Trillol, 2007 - Corbières

Fra teamet der skaber Château D´Angludet og Château Palmer i Margaux.
En meget stor vin til en absolut retfærdig pris!

Domaine Du Trillol
ligger i den køligere del af Corbières, og vinmarkerne - der er delt i to parceller - ligger henholdsvis 400-450 og 300-400 meter over havets overflade. De 18 ha. vinmarker er beplantet med Grenache, der har en gennemsnitsalder på 25 år, Syrah med en gennemsnitsalder på 10 år og Carignan med en gennemsnitsalder på mere end 50 år.

Høsten på Domaine Du Trillol
foregår med håndkraft. Druerne afstilkes før presningen. Gæringen sker i en periode på 6 - 8 dage ved en temperatur på 30-32 grader. Vinen tilbringer 12 måneder på 2-5 år gamle franske egefade, og vinen tappes ufiltreret. Druesammensætningen er 30% Syrah, 45% Grenache og 25% Carignan

"Fundvin" i Vinbladet
Vinbladet skrev: "Krydret duft mættet med mørke bær og sort peber. Krydret smag, let fedmefuld og samtidig rank med markeret tannin og lang, frugtagtig eftersmag med sort peber"

5 af 5 mulige stjerner i VinAvisen
VinAvisen skrev: "Flot rødvin med kirsebær og peber. Den vil spille fint sammen med mad, fx en lammeryg".

Pris: DKK 99.75 pr.fl.
NB! pris v/28 fl. kun 89.00 pr. fl.
Bestil:fl.

Angivne priser er DKK incl. 25,00% moms.
Forbehold for fejl, mellemsalg og afgiftsændringer.

Vis alle varer:
Sydfrankrig

Maison Sichel, den verdensberømte Bordeaux-familie Maison Sichel, den verdensberømte Bordeaux-familie

Familienavnet "Sichel" er blevet synonym for kvalitetsvine fra Bordeaux. Familien etablerede sig i Bordeaux i 1883. Igennem årene har familien opbygget det mest respekterede familieejede handelshus i regionen - både med produktion og handel af regionens vine. Succesen kan tilskrives en både kreativ og meget innovativ tankegang, der samtidig respekterer regionens traditioner. Familien er partejer i én af verdens mest ansete og respekterede ejendomme, nemlig ingen ringere end selveste Château Palmer i Margaux. Endvidere ejer familien Château D´Angludet i Margaux, der i dag anses for en af de allerbedste Cru Bourgeois vine på Médochalvøen. Château D´Agludet er familiens base. Peter A. Sichel købte slottet i 1961 og de fem brødre, der i dag har ansvaret for firmaets drift, er opvokset på Château D´Angludet, hvor de alle fem har fået vinproduktion ind med modermælken.

I 1967 etablerede Peter A. Sichel vineriet CAVE BEL-AIR i Saint-Maixant, tæt på Bordeaux. Dermed blev familien det første handelshus, som ikke kun forhandlede regionens vine, men som også involverede sig direkte i produktionen af vinene. Dette gjorde Sichel i stand til at kontrollere kvaliteten fra druer til vin.

I starten af 1990´erne købte familien Domaine Du Trillol i Corbières. I løbet af de forgangne 16 år har winemaker Ben Sichel, der samtidig er ansvarlig for frembringelsen af Château D´Angludet, skabt én af de allerbedste sydfranske vine. Domaine Du Trillol er nok "best value for money", der overhovedet kan opdrives i Corbières.

Vi er stolte over at arbejde med Sichel, en familie med stolte traditioner og med kvalitet som overordnet målsætning i alt hvad familien beskæftiger sig med.

 
Jernbanegade 36 - 4690 Haslev - Telefon 56 39 70 45 - Email: info@toenden.dk
CVR-nr. 38050141