Tilbage til forsiden
Vine Hedvin Spiritus Øl Mjød Kaffe The Delikatesser Gavekort Erhverv Arrangementer Rengøringsprodukter
 
Bryggens Blond

"Indrømmet, det var sgu´ svært, men ølentusiaster spurgte til en sådan øl, og at det er lykkedes, er vi egentlig ret stolte af. Det, vi er lykkedes med, er for første gang at fremstille en øl, der ikke allerede fra første slurk overfalder dine smagsløg med hvinende humlebitterhed og oceaner af alkohol.

Bryggens Blond er nok mest en øl, der med sin blide fremtoning appellerer til det eftertænksomme segment end til garvede, hærdede ølentusiaster.

I glasset fremstår øllen varmt gylden og skummet cremet og delikat. Duften er rig på blomstertoner og et lille strejf af gær afslører den belgiske inspiration.

Med Bryggens Blond vil vi gerne sige tak til de af vore ølentusiast-kunder, der mindede os om, at godt øl ikke altid er lig med vildt og voldsomt øl."

Pris: DKK 39.75
+ pant 1.00
pr.fl. 50 cl.
NB! pris v/4 fl. 50 cl. kun 37.50
+ pant 1.00 pr. fl. 50 cl.
Bestil:fl. 50 cl.

Angivne priser er DKK incl. 25,00% moms.
Forbehold for fejl, mellemsalg og afgiftsændringer.

Vis alle varer:
Amager Bryghus
Amager Bryghus
Amager Bryghus
Idéen med at brygge øl tog faktisk sine første spæde skridt på HTX i midten af 90'erne, hvor vi som studiekammerater udfærdigede en rapport om ølbrygning.
Drømmen om eget bryggeri blev skubbet i baggrunden, mens vi læste videre, men i 2002 satte vi et hjemmebygget håndbryganlæg op i nogle kælderlokaler, og begyndte at eksperimentere med ølprocesserne. Det blev til omkring 100 bryg, og det gik faktisk så godt, at vi på Ølfestivallen i 2005 vandt to sølvmedaljer i DM i Håndbryg.
Efterhånden som flere fik smagt disse to vinderøl samt vores øvrige bryg, blev vi inspireret til at sætte øllene i produktion, så i løbet af 2005 blev drømmen atter vakt, og en forretningsplan begyndte at tage form.
Lokalerne på Fuglebækvej overtog vi den 15. juni 2006 - se eventuelt istandsættelsesbillederne i "Galleriet", og nu 10 måneder senere slår vi endelig dørene op. Vores drøm er blevet til virkelighed, og vi ser frem til at glæde jer med øl fra Amager Bryghus!
 
Jernbanegade 36 - 4690 Haslev - Telefon 56 39 70 45 - Email: info@toenden.dk
CVR-nr. 38050141